1. Hvilke muligheder har jeg for at integrere til det digitale motorregister (DMR)?

Der er to overordnede processer, hvor forsikringsselskaberne har behov for at kommunikere med det digitale motorregister (DMR), således at det sikres, at alle køretøjer har en lovpligtig ansvarsforsikring:

  • Besvarelse af anmodninger om forsikring
  • Udveksling af informationer om til-/afgang og tekniske ændringer

Forsikringsselskabet skal være i stand til at besvare anmodninger om forsikring i forbindelse med registrering af køretøjer og ejer/brugerskifter. Der er tale om en synkron anmodning, hvilket betyder, at forsikringsselskabet skal besvare anmodningen indenfor 10 sekunder.

Desuden skal forsikringsselskabet være i stand til afsende og modtage informationer om til-/afgange og tekniske ændringer. Dette kan ske enten manuelt via skat.dk eller via en system-til-system integration afhængigt af selskabets størrelse og antallet af daglige transaktioner.

Process Factory har flere muligheder for at bistå selskaberne med at etablere en system-til-system integration. Dels tilbyder vi en software-as-a-service løsning, hvor vi sikrer pålidelig kommunikation med skat og håndtering af certifikater. Dels tilbyder vi at udvikle en løsning, som er tilpasset selskabernes mere individuelle behov. Det gælder for eksempel, hvis I ønsker konvertering til CRM3-format eller andet foretrukkent in-house format, eller hvis I ønsker et split af data til flere organisatoriske enheder.

2. Hvilke muligheder har jeg for at digitalisere arbejdsprocesser i forhold til F&P's EDI-løsninger?

Forsikring og Pension stiller en række EDI-løsninger til rådighed for forsikringsselskaberne:

  • EDI Opsigelser
  • EDI Regres
  • EDI Panthaverdeklarationer
  • EDI Skadehistorik for Erhverv og Landbrug

Løsningerne er bygget op således, at det er muligt at kommunikere via både et web-interface og en system-til-system integration.

System-til-system integrationen er fundamentet for en digitalisering af arbejdsprocesserne og består typisk af følgende elementer:

  • Transport af data til/fra Forsikring og Pensions EDI-systemer
  • Konvertering af data til/fra EDIfact til relevant in-house format
  • Implementering af arbejdsprocesser i forsikringssystem

EDIfact er det format, som er anvendt til EDI Opsigelser, Regres og Panthaverdeklarationer. Det vil typisk være mest hensigtsmæssigt at konvertere til et moderne format eksempelvis XML.

Med udgangspunkt i en system-til-system integration er det muligt at digitalisere de fleste af de arbejdsprocesser, der involverer EDI-løsningerne. Process Factory tilbyder bistand med både analyse og implementering af integrationen.

3. Hvilke eksterne integrationer vil et dansk forsikringsselskab typisk have brug for?

Et forsikringsselskab har typisk behov for at opnå adgang til en række af eksterne systemer. Det er muligt at etablere en system-til-system integration til disse systemer, således at effektive, digitale forretningsgange kan opnås. Inden man går i gang med at etablere en system-til-system integration, vil det være nødvendigt at foretage en vurdering af det egentlige behov, da relevancen vil variere fra selskab til selskab afhængigt af en række faktorer som for eksempel selskabets forretningsområder og størrelsen af disse.

Typiske integrationer for et forsikringsselskab:

  • Centrale Personregister (CPR) – opslag og opdatering
  • Digitale Motorregister (DMR) – anmodning og til-/afgangsregistreringer
  • Forsikring og Pensions EDI Regres
  • Forsikring og Pensions EDI Opsigelser
  • Forsikring og Pensions EDI Panthaverdeklarationer
  • Autotaks/Forsi
  • Autoit
  • Centrale Virksomhedsregister (CVR)
  • Bygnings- og Boligregisteret (BBR)
  • Betalingsservice/Nets

Afhængigt af selskabernes mere specifikke strategiske valg kan der være behov for en række andre system-til-system integrationer for eksempel til virk.dk’s arbejdsskadeanmeldelser (EASY), OneLogic Bolig, Forsikring og Pensions EDI Skadehistorik, e-boks og Scalepoint.

Process Factory vil kunne bistå med at foretage en analyse af jeres behov samt med at implementere system-til-system integrationen.

4. Hvordan kan jeg opnå en sikker digital udveksling af data med samarbejdspartnere, der lever op til lovgivningen?

Mange forsikringsselskaber har et behov for at udveksle kunde-, portefølje- og økonomidata med for eksempel store kunder, mæglere eller andre samarbejdspartnere.

Der findes i dag ikke en fælles standard for denne form for udveksling, som ofte medfører personafhængige dataudvekslinger i form af excel eller CSV filer, som sendes med email, skal konverteres eller lignende. Det giver sårbare, manuelle processer og medfører fejl, bøvl, utilstrækkelig sikkerhed og omkostninger.

I takt med, at kravene til databeskyttelse stiger, er det nødvendigt at sikre, at udvekslingen af data sker på en sikker måde.

Process Factory anvender en enkel og brugervenlig cloud-løsning, der garanterer en sikker transport af data, der lever op til lovgivningens krav. Løsningen kan håndtere og konvertere de fleste kendte formater til/fra jeres og jeres samarbejdspartneres foretrukne in-house format. Cloud-løsningen gør det yderligere muligt for forretningen selv at oprette og konfigurere de sikre dataudvekslinger.

5. Findes der standardløsninger til at hjælpe med de eksterne integrationer?

Det har historisk været nødvendigt for forsikringsselskaberne selv at udvikle integrationerne til eksterne systemer. Det har været dyrt både i implementering og vedligeholdelse og har taget ressourcer og opmærksomhed fra strategiske udviklingsprojekter.

Process Factory har udviklet en række standardkomponenter, som giver selskaberne en genvej til at en række af de væsentligste eksterne integrationer. Fordelen er både en hurtigere og billigere implementering og drift, som belaster egen IT organisation minimalt.

Standardkomponenterne er fleksible, således at de kan tilpasses til jeres systemlandskab.

Process Factory har blandt andet udviklet standardkomponenter inden for følgende områder:

  • Det digitale motorregister (DMR)
  • Arbejdsskadeanmeldelser (EASY)
  • Forsikring og Pensions EDI Regres
  • Forsikring og Pensions EDI Opsigelser
  • Forsikring og Pensions EDI Panthaverdeklarationer
  • Forsikring og Pensions EDI Skadehistorik
  • Tilbudsprocesser for ejerskifteforsikring (OneLogic Bolig) herunder bestilling af tilstandsrapporter, eleftersynsrapporter og andre tekniske rapporter

6. Hvordan kan Process Factory hjælpe mig til at opnå effektive integrationer til forsikringssystemer?

Process Factory har mange års erfaring med system-til-system integration for forsikringsselskaber. Vi kender arbejdsprocesserne og de forsikringssystemer, som forsikringsselskaberne typisk anvender.

Vi implementerer løsninger i tæt og agilt samarbejde med vores kunder og lægger altid ud med at sætte os ind i den kontekst, som løsningen skal fungere i.

Vi tilbyder et antal standardkomponenter, som giver en genvej til implementering af de væsentligste integrationer og en billig drift.

Mange selskaber har dog også mere individuelle behov, hvor vi bistår mere specifik udvikling.

Et samarbejde med os vil typisk indeholde følgende elementer:

  • Foranalyse
    • Afdækning af behov
    • Kortlægning af væsentlige funktionelle og ikke-funktionelle krav til en løsning
    • Udarbejdelse af konkret teknisk løsningsforslag og estimat
    • Beslutning og kontrakt
  • Projekt
    • Udvikling
    • Test
    • Produktionssætning
  • Drift