SERVICEMINDED IT SUPPORTER MED KENDSKAB TIL PROGRAMMERING I JAVA

Har du kendskab til Java, og kunne du tænke dig et job med stor indflydelse, innovation og mulighed for at bringe dine erfaringer og udviklingskompetencer i spil både internt og eksternt?

Vi er i gang med at oprette en ny enhed, der skal fokusere på vores eksterne support flow, samt vedligeholdelse og modernisering af vores egen produktsuite. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du besidder en god portion nysgerrighed samt lyst til at være vores problemknuser.

Som vores nye supporter vil du arbejde med 3. level support i tæt samarbejde med kunder, udviklere og arkitekter. Du passer på vores og kundernes applikationer og deltager også i videreudviklingen. Vi forventer, at du med tiden selv kan løse og programmere størstedelen af de problemstillinger, du bliver mødt med.

Du skal forvente en meget alsidig hverdag med en varieret kontaktflade. Samt et job med stor medindflydelse, fleksibilitet, hvor du får indsigt i mange forskellige miljøer og applikationer.

DU SKAL SØGE JOBBET, HVIS DU

  • Kan se dig selv i rollen som kundefokuseret problemknuser
  • Er en teamspiller, som både deler ud af din viden og efterspørger sparring hos dine kollegaer
  • Kan lide at arbejde selvstændigt med opgaverne og ikke er bange for at tage ansvar
  • Ønsker at være med til at forme vores virksomheds vækst

DINE OPGAVER

  • 3. level support og problemløsning
  • Dokumentation og rapportering
  • Udarbejdelse af guides
  • Systemvedligehold og modernisering
  • Test af nye versioner

HVAD TILBYDER VI?

Et spændende support-/udviklerjob, i en virksomhed med højt til loftet, fokus på udvikling og sparring.

Vores kultur er præget af højt kundefokus og professionalisme – og som medarbejder bliver du involveret i virksomhedens udvikling og retning. Vi har en flad organisation, hvor dine ideer bliver værdsæt, og vi hurtigt kan omsætte beslutninger til handling.

Vi tror på, at de fleste trives bedst med frihed under ansvar, og en individuel tilgang til udvikling. Det betyder, at du selv er med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen. Vi skal nok bakke op med sparring, kompetenceudvikling og spændende opgaver.

LIDT OM PROCESS FACTORY

Process Factory er en it-udviklingspartner og konsulenthus, der er ekspert i danske landelags integrationer, har stærke forretningskompetencer og forstår forsikringsbranchen indefra – en kombination der ikke findes nogen andre steder.

Process Factory er ikke som andre it-konsulentvirksomheder. Vores konsulenter er dygtige til alt det tekniske, men først og fremmest er vi som team dygtige til at møde kundernes forretningsmæssige og tekniske behov og skabe værdi gennem et agilt, fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde. Det skaber et stærkt fundament for vores rådgivning, leverancer og support.

På nuværende tidspunkt er vi 18 kollegaer i Process Factory. Vores team består af projektledere, forretningsanalytikere, IT-arkitekter og softwareudviklere, der siden 2007 har været med til at optimere hele den danske forsikringsbranche. I 2020 blev vi kåret som Børsen Gazelle og vi forventer at fortsætte vores vækstrejse.

Læs mere på vores hjemmeside.

SPØRGSMÅL OG ANSØGNINGSPROCEDURE

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Maiken Russ på mobil 21 37 68 03 eller på email msr@process-factory.dk.

Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning hurtigt muligt, da vi holder samtaler løbende.

Arbejdssted: Vesterbro
Starttidspunkt: Efter aftale
Ansøgningen sendes til: info@process-factory.dk