Skip to main content

Derfor kan du være tryg ved vores it-sikkerhed

Hos Process Factory er it-sikkerhed ikke bare et eksternt krav, vi skal leve op til. Vi ser det også som en samfundsopgave at bygge sikker digital infrastruktur.

Derfor hjælper vi ikke kun vores kunder med optimeret og sikker digital infrastruktur, men også brugerne af deres digitale løsninger. Det inkluderer både forsikringskunderne og medarbejderne.

Vores mål er at udvikle løsninger, der giver vores kunder en følelse af sikkerhed i hverdagen. Det kræver både sikre systemer, god risikostyring og gode vaner.

Sådan tager vi ansvar for databehandlingen

Effektiv databehandling og compliance er allerede væsentlige konkurrenceparametre i forsikringsbranchen.

Vi er meget bevidste om de krav, det stiller til os som leverandør til branchen. Det samme gælder for vores egne leverandører. Derfor er det meget vigtigt for os at kvalitetssikre vores databehandling.

De kommende år kommer til at stille endnu større krav til bl.a. risikostyring og cybersikkerhed for forsikringsselskaberne og hele deres værdikæde. Vi følger hele tiden med i udviklingen af krav, muligheder og branchens behov.

Sådan sikrer vi vores løsninger

Kernen i vores arbejde er udvikling af IT-systemer, der tager udgangspunkt i et unikt kendskab til forsikringsbranchen og dens behov for stabile processer.

Det er sådan, Process Factory bidrager til at bygge stabil og sikker digital infrastruktur i forsikringsbranchen.

Vi tager ansvar for vores rolle i kundernes værdikæde og i branchen. Derfor er både sikkerhed og stabilitet en del af vores kerneydelse, så vores kunder kan have ro i maven.

Connector Plus er vores bud på en sikker brancheløsning

Løsningen er udviklet med nutidens og fremtidens sikkerhedskrav for øje, og bliver løbende opdateret.

Lad os håndtere jeres integrationer og gøre jeres hverdag lettere.

Logo for Connector Plus – digital SaaS platform til systemintegrationer

Dataansvarlighed

Vores samarbejde med Itm8

Vi er stolte af at have Itm8 som vores it-leverandør. De matcher vores ambitioner for it-sikkerhed og grøn energi – og deres løsninger er af god dansk kvalitet.

De bidrager til den stabilitet, der er fundamental for Process Factorys løsninger.

Dataopbevaring på dansk jord

Process Factorys data opbevares i itm8’s danske datacentre, der er placeret og drives efter høje sikkerheds- og compliancestandarder. Det betyder, at vi undgår tredjelandsoverførsler ved hosting og bevarer fuld kontrol over datasikkerheden.

Certificeret IT-sikkerhed

Itm8 har alle relevante certificeringer for hostingpartnere, herunder en ISO/IEC 27001:2022 certificering og ISAE 3000 og 3402 erklæringer. Disse kan tilgås her: Certificeret IT-sikkerhed og kvalitetsgaranti.

Sikkerhedsadfærd og træning

It-sikkerhed er en del af hverdagen

Vores IT-sikkerhedspolitik danner grundlag for IT-sikkerhedskulturen blandt vores medarbejdere, som sikrer at alle i virksomheden er bevidste om sikker digital adfærd.

It-sikkerhed handler nemlig ikke kun om antivirus, firewalls og kodning. Det handler også om menneskers digitale adfærd.

Påmindelser på kontoret

En af de måder, vi skaber opmærksomhed på, er ved at hænge plakater om digital sikkerhed rundt omkring på kontoret. F.eks. som lidt gratis læsning, når man sidder på toilettet, eller fylder et glas vand.

Løbende opkvalificering

Vi holder oplæg internt i virksomheden, som introducerer vores konsulenter til nye perspektiver på it-sikkerhed og styrker deres adfærd. Oplæggene kommer både fra interne og eksterne eksperter.