Købstædernes samarbejde med Jyske Bank

Vi er stolte af at være en del af Købstædernes vækstrejse, og at have muligheden for at understøtte deres partnerskabsstrategi med Jyske Bank.

Købstædernes Forsikring har en imponerende vækst, og derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde IT-løsninger, der følger med og øger væksten fremfor at forhindre den.

I et hvert partnerskab kan datadeling være en stor forhindring, og derfor har vi udarbejdet en løsning, der effektivt kommunikerer med det Digitale Motorregister (DMR) og fordeler relevant data mellem partnerne – helt automatiseret.

Det er vores ambition at digitalisere forsikringsbranchen, og partnerskabsaftaler er en stor del af vejen frem. Derfor arbejder vi konstant på at forbedre løsninger, der faciliterer dette.

Klar med Undo:Kør

Undo har udviklet en ny og smart måde at tænke bilforsikring på, som måler din kørsel og baserer din forsikringspris derpå.

Det er en banebrydende måde at tænke forsikring på, og vi er stolte af at have medvirket til at facilitere Undo: KØR, med viden omkring forretningsprocesserne og en effektiv integration, der automatiserer kommunikation med det Digitale Motorregister (DMR).

Hos Process Factory er vi altid på udkig efter nye idéer og nye IT-løsninger, der kan digitalisere og automatisere problemstillinger, så vi kan skabe mere forretningsværdi med mindre besvær.

Hvilke andre tiltag fører dette mon med sig?

Vi har fingeren på pulsen og følger med i alle de nyest trends indenfor forsikringsbranchen.

Process Factory announcing two new clients OneLogic Skadehistorik

Endnu stærkere fællesskab om OneLogic Skadehistorik

Vi er stolte og glade over at kunne byde endnu to kunder velkommen på OneLogic Skadehistorik.

OneLogic Skadehistorik er et eksempel på, at det betaler sig at samarbejde omkring branchens forretningsmæssige infrastruktur frem for at starte helt fra bunden med egenudvikling hver gang.

OneLogic Skadehistorik er en standardløsning, som gør det muligt at tage Forsikring og Pensions fælles infrastruktur i brug. Process Factory står for implementeringen og påtager sig også ansvaret for den løbende drift og videreudvikling. Det minimerer såvel omkostninger som risiko for hvert enkelt selskab, der kan bruge kræfterne på den forretningsmæssige værdi af løsningen.

Vi glæder os til det styrkede fællesskab om OneLogic Skadehistoriks fremtidige udvikling.

Hvis du vil høre mere om, hvordan I får glæde af fællesskabet, er du velkommen til at kontakte os.