10 år hos Process Factory i en branche præget af kompleksitet og forandring stiller store krav til både faglighed og fleksibilitet. For Carsten har rejsen været kendetegnet af netop dette – og af en tydelig udvikling i, hvordan virksomheden skaber værdi for sine kunder. 

Da han startede for 10 år siden, var tilgangen i højere grad én kunde – én løsning. I dag er fokus rykket mod at identificere fælles udfordringer på tværs af branchen og udvikle løsninger, der skaber værdi for flere kunder samtidig.


Mere
 kompleksitet kræver fleksibilitet i løsninger

Vores kerneopgave har altid været at arbejde med integrationer, men i dag skaber vi værdi ved at fjerne kompleksiteten for kunderne, så de kan fokusere på deres egne kunder,” forklarer han. 

Selvom opgaven er grundlæggende den sammehar måden værdien skabes på udviklet sig over tid. Hvor integrationer tidligere ofte blev håndteret som enkeltstående løsninger hos den enkelte kunde, arbejder Process Factory i dag i højere grad med at samle og strukturere dem i en fælles platform. 

Det reducerer kompleksiteten og skaber større fleksibilitet. Kunderne slipper for selv at vedligeholde og tilpasse integrationer, hver gang deres systemlandskab ændrer sig – og kan i stedet fokusere på deres forretning. 

Samtidig giver det kunderne større kontrol over deres løsninger. Kernesystemer er typisk langsigtede og ressourcekrævende at ændre, men med en integrationsbaseret tilgang, kan der skabes fleksibilitet omkring dem.


Fra enkeltløsninger til 
en fælles platform
 

En central del af værdiskabelsen ligger i at samle erfaringer og løsninger i én fælles platform: CONNECTOR PLUS. 

Vi kigger på, hvad der går igen hos flere kunder, og hvordan vi kan lave en løsning, der skaber værdi for flere samtidig,” siger han. 

Det giver kunderne adgang til en gennemprøvet løsning, som er bygget op af fælles komponenter, hvor der samtidig er mulighed for tilpasning til den enkelte kundes behov. 

Når flere kunder anvender de samme løsninger, bliver det samtidig lettere at sikre løbende vedligeholdelse og videreudvikling – og løsningerne bliver både stærkere og mere fremtidssikrede over tid. 

Det er netop den tilgang, der gør CONNECTOR PLUS til en løsning, der skaber værdi for flere kunder – og peger frem mod en vision om at samle endnu flere integrationer og moduler i én fælles platform. 


Brancheforståelse som fundament
 

Carsten fremhæver den dybe forståelse for forsikringsbranchen og forsikringssystemerne som en af de største styrker hos Process Factory. 

I dag står brancheindsigten endnu tydeligere som fundament for løsningerne. Erfaringer fra mange kunder gør det muligt at skelne mellem, hvad der er generelt, og hvad der er specifikt – og dermed hvor der kan standardiseres, og hvor der skal tilpasses. 

Samtidig spiller løbende opdateret viden om integrationer en central rolle. Hos mange forsikringsselskaber og leverandører er viden ofte bundet op på enkelte medarbejdere og kan gå tabt over tid. Hos Process Factory arbejdes der derimod kontinuerligt med integrationer på tværs af kunder og systemer. 

Det betyder, at kunderne får adgang til aktuel specialistviden – uden selv at skulle opbygge og vedligeholde den internt. 

Værdien bliver især tydelig i mødet med internationale leverandører, da kompleksiteten i det danske marked ofte undervurderes. Her bidrager Process Factory med en dyb brancheforståelse og kendskab, der reducerer implementeringstid og sikrer, at løsningerne er rigtige fra start. 


Faglighed, fællesskab og fremtid
 

Vi omsætter erfaringer fra mange kunder til løsninger, der skaber værdi for endnu flere – og arbejder målrettet mod at realisere de synergieffekter, det giver” fortæller Carsten.

For Carsten er det netop kombinationen af teknisk ekspertise, brancheforståelse og en platformstankegang, der gør forskellen i dag. 

Samtidig spiller kulturen en afgørende rolle  både internt og i samarbejdet med kunderne, hvor åbenhed, transparens og gensidig tillid er centrale kerneværdier. 

Det afspejler sig også i måden, medarbejderne arbejder sammen på, hvor der er fokus på en god omgangstone og på at hjælpe hinanden, når der opstår udfordringer. For ham er det tydeligt, at hans arbejde gør en forskel, og han går glad på arbejde hver dag.  

Det er netop i kombinationen af faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at skabe værdi, at Process Factory fortsætter sin udvikling – både som arbejdsplads og som partner for kunderne.