Kompleksitet er hverdagen i forsikrings-IT – og den er forretningskritisk
Forsikringsbranchen befinder sig midt i en transformation, hvor krav, samarbejder og systemlandskaber ændrer sig konstant. Når tredjepartsafhængigheder skaber bindinger i integrations- og dataflowet, bliver ændringer dyrere, mere tidskrævende og processerne mindre smidige. Kompleksiteten udfordrer altså forretningen – fra drift til udvikling.
Det er her – midt i al kompleksiteten, at “alt skal virke”: de forretningskritiske integrationer og alle de processer, der binder drift og forretningsudvikling sammen, så forsikringsselskaberne kan bruge tid på deres kerneopgave.
Markedet kræver fleksibilitet – og frihed i teknologivalg
Fleksibilitet er svaret på mange af de komplekse udfordringer og krav, vi oplever, kunderne sidder med. Ændringer skal kunne ske hurtigt, men på en måde der sikrer krav til compliance og it-sikkerhed.
”Fleksibilitet er nøgleordet i en verden, hvor forandring og nye dagsordener er et vilkår. De forretningskritiske opgaver, vi løser for forsikringsbranchen, er grundlæggende de samme – men måden, vi skaber og leverer værdi på, har ændret sig markant. Med vores CONNECTOR PLUS platform har vi opbygget ét fleksibelt landelag, der giver frihed i teknologivalget og gør det muligt for forsikringsselskaber og systemleverandører at tilpasse sig, skalere og samarbejde uden lock-in”, siger Susanne, CEO i Process Factory.
Derfor CONNECTOR PLUS: Fleksibelt landelag til de kritiske forsikringsintegrationer
Vores svar på udfordringerne er platformen CONNECTOR PLUS, ét skalerbart landelag, der samler de mest kritiske integrationer og processer. Det særlige ved CONNECTOR PLUS er, at den er bygget med compliance og security-by-design – og er skræddersyet til forsikringsbranchen. Derfor oplever kunderne f.eks. at deres cost-of-change falder og ændringer bliver mere forudsigelige. Netop det reducerer de operationelle risici og gør det muligt at accelerere onboarding og samarbejder.
Og netop fordi det er en service-platform, tilbyder vi kunderne at stå for den løbende vedligeholdelse og opdateringer, så de kan fokusere på deres kerneopgave.
Jens Kjær Henneberg bliver ny CTO: Når fleksibilitet skal være standard, kræver det stærk teknologiledelse
Når vi udbygger standarden på tværs af de nordiske markeder, handler det om at skalere platformstyring – governance, kvalitet og forudsigelige releases – uden at miste fleksibiliteten. Derfor ansætter Process Factory nu Jens Kjær Henneberg som CTO. Jens tiltræder rollen den 2. marts og vil styrke den teknologiske retning bag CONNECTOR PLUS i tæt samspil med organisationen og kundernes behov.
”Jens kombinerer teknisk tyngde med et klart forretningsblik og en forståelse for de udfordringer, vores kunder står overfor. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til sammen at bringe Process Factory ind i næste fase,” udtaler Susanne Møllegaard, CEO i Process Factory.
Jens bringer omfattende erfaring fra udvikling af FinTech- og SaaS-løsninger samt fra større danske organisationer som Danske Bank, ATP og PFA. Kombinationen af erfaring fra både konsulent- og leverandørroller giver ham et solidt fundament for at videreudvikle både teknologi og organisation i tæt samspil med kundernes behov.
Jens’ perspektiv: “Vi bygger videre tæt sammen med kunderne”
Med ansættelsen af Jens Kjær Henneberg som CTO styrker Process Factory den teknologiske ledelse bag CONNECTOR PLUS og accelererer videreudviklingen af platformen, der sætter den nordiske standard for forsikringsintegrationer. Vi glæder os til at få Jens med på rejsen og til at udbygge standarden sammen med vores kunder og partnere.
“Process Factory har bygget en stærk SaaS-platform med CONNECTOR PLUS, der løser reelle udfordringer i forsikringsbranchen. Der ligger et stort potentiale i at videreudvikle platformen og bringe den til flere markeder. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med organisationen og kunderne for at realisere dette,” udtaler Jens Kjær Henneberg, kommende CTO i Process Factory.
Sammen udbygger vi teamet: Vi rekrutterer nu en Product Owner
Som led i næste fase styrker Process Factory også produktorganisationen yderligere – blandt andet med en Product Owner – så platform og kundeoplevelse udvikles endnu mere målrettet i tæt dialog med markedet.






