Skip to main content

“Forsikring handler om hjælpe mennesker, så de kan hjælpe flere mennesker.”

Susanne Møllegaard, CEO, Process Factory

Selv når man snakker om InsurTech, så er det her stadig mennesker, der er i centrum. Lige meget hvor mange lag af teknologi man ligger hen over forsikringsprocesserne, så handler det i sidste ende om at understøtte den person, der bruger systemet, så de kan skabe bedre løsninger for den endelige forbruger.

Det er en af de fremragende pointer, vores CEO Susanne Møllegaard deler undervejs i samtalen med Michael Waitze for Asia InsurTech Podcasten. Michael er stifter af Michael Waitze Media, og har succesfuldt etableret en hurtigt voksende gruppe af engagerede podcast lyttere fra 135 lande. Podcasten er også blandt de 5% mest delte podcasts globalt set på Spotify i 2022.

I løbet af samtalen kom Susanne og Michael ind på nogle af de største trends i forsikringsbranchen lige nu. Susanne påpegede bl.a. at mange selskaber har adopteret en InsurTech agenda, så meget at nogle selskaber selv er blevet til InsurTech virksomheder. Branchen er nu nået til et punkt, hvor de også er klar til at tage open insurance til sig.

Vigtigheden af at forstå det lokale marked i forsikringsbranchen blev også diskuteret. Lokale procedurer, processer og integrationer til tredjepartssystemer er forskellige fra land til land, og det kan hurtigt blive meget dyrt at undervurdere de udfordringer, der følger med gå ind på et nyt marked som systemleverandør eller forsikringsselskab. De lagde begge vægt på behovet for lokal markedsekspertise.

Lyt til hele podcasten herunder.