
Ønskes: Java udvikler der er 100-meter mester i kvalitets kode
Haves: Fantastiske kollegaer, samt udviklende og stærkt fagligt miljø.
Hvem er du?
Du værdsætter kvalitet i din – og andres – kode. Du ønsker at arbejde i et miljø, hvor der er plads til at du udvikler dig i den retning du ønsker. Du trives med tæt samarbejde og faglig sparring mellem kollegaer og på tværs af opgaver/projekter.
Gode kollegaer er vigtigt for dig og særligt dem, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden – og som inviterer dig til både fodboldturnering, ølsmagning og spilaftener.
Du har et godt overblik over opgaverne og en god fornemmelse for, hvilke opgaver der skal prioriteres først. Er du i tvivl, så tøver du ikke med at spørge dine kollegaer om hjælp.
Kan du se dig selv i de fire udsagn, så er vi med garanti et godt match!
Hvad søger vi?
Vi søger en systemudvikler, der har stor erfaring med Java og Spring Boot.
Vores ambition er at være forsikringsbranchens foretrukne it-udviklingspartner og vi har brug for dig til at gøre ambitionen til virkelighed. Da vi er en virksomhed i rivende vækst, har vi jævnligt plads til flere erfarne udviklere. Vi håber, du er en af dem!
Hvad får du?
Vi tror på, at de fleste trives bedst med frihed under ansvar, og en individuel tilgang til udvikling. Det betyder, at du selv er med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen. Vi skal nok bakke op med sparring, kompetenceudvikling, efteruddannelse og spændende opgaver.
Vi har en bred vifte af udviklingsopgaver, der spænder over egenudviklede løsninger til kundespecifikke projekter samt support af eksisterende applikationer. Vores kultur er præget af høj kunde- og medarbejderfokus – og du bliver involveret i virksomhedens udvikling og retning. Vi har en flad organisation, hvor dine ideer bliver værdsæt, og vi hurtigt kan omsætte beslutninger til handling.
Og så vægter vi det altid højt, at vi har det sjovt sammen.
LIDT OM PROCESS FACTORY
Process Factory er en it-udviklingspartner og konsulenthus, der er ekspert i danske landelags integrationer, har stærke forretningskompetencer og forståelse for forsikringsbranchen indefra – en kombination der ikke findes nogen andre steder.
Vi er dygtige til alt det tekniske, men først og fremmest er vi som team dygtige til at møde kundernes forretningsmæssige og tekniske behov og skabe værdi gennem innovative løsninger samt et agilt, fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde.
På nuværende tidspunkt er vi omkring 30 kollegaer i Process Factory. Vores team består af projektledere, forretningsanalytikere, IT-arkitekter og softwareudviklere, der siden 2007 har været med til at optimere hele den danske forsikringsbranche. I 2020 vandt vi Børsens Gazelle, og vi forventer at fortsætte vores vækstrejse.
SPØRGSMÅL OG ANSØGNINGSPROCEDURE
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Heinz Schiøtt på tlf. 51 18 59 04 eller på e-mail: hnz@process-factory.dk
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.
Arbejdssted: Vesterbro
Starttidspunkt: Snarest
Ansøgningen sendes til: info@process-factory.dk